Revisor Nykøbing Sjælland og København

Velkommen til Rewidan

Rewidan er et revisionsfirma oprettet i 1984. Vores kernemålgruppe er mindre virksomheder med en årlig omsætning på op til cirka 50 millioner kroner. Vi betjener desuden en række foreninger og privatpersoner med regnskab og skattemæssig og økonomisk rådgivning. Rewidan er eksperter i bogføring, regnskabsassistance, revision, budgettering samt økonomisk rådgivning, herunder skatteplanlægning. Desuden leverer vi administrative totalløsninger både til virksomheder og boligforeninger.

Vi har gennem årene opbygget et omfattende netværk til banker, forsikringsselskaber, skatterådgivere og advokater, og vore medarbejdere har stor erfaring i kommunikation med offentlige myndigheder, herunder særligt SKAT, som vi dagligt er i dialog med for vore kunder. Det betyder, at vi hver dag løser mindst et problem for en kunde i samarbejde med SKAT − uden at kunden selv skal spekulere på det.

Vi lægger vægt på, at vi kender dig som ejer eller direktør og din virksomhed godt, og du vil, udover tilknytningen til revisor, også have en fast tilknyttet, veluddannet revisorassistent.

Vi bruger mange ressourcer på efteruddannelse af både revisor og medarbejdere, ligesom vi konstant har fingeren på pulsen, når det gælder opdatering omkring nye love, domme og andre afgørelser, der har betydning for dig og din virksomhed.

Du vil løbende som kunde blive orienteret om forhold, der har eller kan få betydning for dig og din virksomhed. Vi informerer dig dels personligt og gennem vore kundeinformationer, der udsendes flere gange årligt.

Rewidan er medlem af Foreningen Danske Revisorer, hvilket giver dig garanti for, at arbejdet udføres af en kvalificeret revisor med mange års erfaring. Vi har naturligvis tegnet ansvarsforsikring, såfremt uheldet skulle være ude.

Udover vort medlemskab af foreningen, er Rewidans ejer Henrik Wilson næstformand i bestyrelsen.

I alle kundeforhold, er det afgørende for os, at du ser os som værende din og din virksomheds betroede sparringspartner!

Kontaktinformation
Rewidan Revisionsanpartsselskab

Blokken 90
3460 Birkerød
Tlf: 70 20 07 13
Fax: 70 22 07 13
Brændergården 10

4500 Nykøbing Sj.

Tlf: 70 23 07 14
Fax: 70 22 07 14
CVR-nr.: 21640840

Skriv til os